Brugsbetingelser

Harman-brugsbetingelser

Senest ændret: 1. maj 2018

Disse brugsbetingelser ("betingelser") gælder for din adgang til og brug af de tjenester, applikationer, produkter eller websteder, der er forbundet med disse vilkår (samlet benævnt "tjenesterne"), som ejes og drives af Harman International Industries, Incorporated eller dets associerede selskaber. Disse betingelser er vigtige og påvirker dine juridiske rettigheder, så læs dem omhyggeligt. Ved at få adgang til og bruge tjenesterne accepterer du at være bundet af disse vilkår og eventuelle vilkår, der indgår heri ved henvisning, herunder vores databeskyttelseserklæring og salgsbetingelser. Hvis du ikke accepterer disse betingelser, kan du ikke få adgang til eller bruge tjenesterne.

Disse vilkår ændrer ikke på nogen måde vilkårene eller betingelserne i enhver anden aftale, som du måtte have med os mht. eventuelle produkter, tjenester eller andet. Hvis du bruger tjenesterne på vegne af enhver person eller enhed, erklærer og garanterer du, at du er autoriseret til at acceptere disse betingelser på vegne af en sådan person eller enhed, og at en sådan person eller enhed er indforstået med at være ansvarlig over for os, hvis du eller en sådan person eller enhed overtræder disse betingelser.

Databeskyttelse

Vi respekterer vores brugeres personoplysninger. Oplysningerne, som vi indsamler via tjenesterne, er underlagt vores databeskyttelseserklæring. Se venligst vores databeskyttelseserklæring, der forklarer, hvordan vi indsamler, bruger og videregiver dine oplysninger. 

Yderligere vilkår

Visse funktioner på tjenesterne, såsom visse mobilapplikationer, yderligere tjenester, kampagner og tilbud, kan være underlagt yderligere vilkår og betingelser ("yderligere vilkår"), der vises i forbindelse med dem. Vi kan vise dig yderligere vilkår gennem tjenesterne. Uanset hvordan de vises for dig, kræver vi, at du accepterer de yderligere vilkår, før du bruger disse funktioner på tjenesterne.  Medmindre andet er angivet i de yderligere vilkår, indgår alle yderligere vilkår i disse betingelser. Hvis du ikke accepterer de yderligere vilkår, vil du ikke have adgang til det aspekt af tjenesterne, som de vedrører. Disse betingelser og yderligere vilkår gælder på lige fod. Men hvis eventuelt yderligere vilkår ikke stemmer overens med enhver bestemmelse i disse betingelser, vil det yderligere vilkår have forrang, men kun for de(n) tjeneste(r), for hvilke(n) de yderligere vilkår finder anvendelse.

Alle køb foretaget via tjenesterne eller andre transaktioner for salg af varer, der finder sted gennem tjenesterne eller som følge af besøg foretaget af dig, reguleres af vores salgsbetingelser, der hermed indgår i disse betingelser.

Ændringer til brugsbetingelserne 

Vi kan revidere og opdatere disse betingelser fra tid til anden efter vores eget skøn. Vi underretter dig, når vi foretager ændringer til disse betingelser og giver dig mulighed for at gennemgå dem, før du fortsætter med at bruge tjenesterne. Alle ændringer træder omgående i kraft, når vi offentliggør dem, og gælder for al adgang til og brug af tjenesterne derefter. Du accepterer, at vi ikke vil være ansvarlige over for dig for enhver hel eller delvis ændring eller ophør af betingelserne, eller tjenesterne.

Din fortsatte brug af tjenesterne efter offentliggørelse af reviderede vilkår betyder, at du accepterer ændringerne. Du forventes at kontrollere indholdet på denne side, hver gang du får adgang til tjenesterne, således at du er opmærksom på eventuelle ændringer, da de er bindende for dig. Du accepterer yderligere at gennemgå disse betingelser regelmæssigt og holde dig orienteret om disse ændringer.

Nøgledefinitioner

"Harman-indhold" betyder alt indhold, samt alle funktioner og funktionalitet (herunder men ikke begrænset til alle oplysninger, kode, indhold, tegninger, grafik, metadata, metatags, mærkningsoplysninger, sideformat og -stil, billeder, sætninger, produktbeskrivelser, software, tekst, præsentationer, billeder, video og lyd, samt design, udvælgelse og arrangement deraf, kompilering af alle ovenstående og alle intellektuelle ejendomsrettigheder og goodwill forbundet dermed), der er tilgængelige via tjenesterne eller som på anden måde leveres til dig af eller på vores vegne gennem tjenesterne. Harman-indhold omfatter ikke personoplysninger.

"Personoplysninger" er alle oplysninger, der kan bruges til at identificere dig, enten alene eller i kombination med andre oplysninger. Personoplysninger omfatter ikke aggregerede oplysninger eller andre anonymiserede oplysninger (herunder metadata) indsamlet af Harman, der ikke kan bruges til at identificere dig, selvom sådanne oplysninger er udledt af dine personoplysninger.

"Dit indhold" er oplysninger, kommentarer, fotos, billeder, video, data, tekst og andet indhold, som du eventuelt slår op, uploader, opbevarer, deler, sender eller viser på tjenesterne.

Berettigelse

Tjenesterne tilbydes til og er tilgængelige for brugere, der er 18 år eller ældre. Ved at bruge tjenesterne erklærer og garanterer du, at du er mindst 18 år gammel. 

Adgang til tjenesterne og kontosikkerhed

Vi kan fjerne eller ændre tjenesterne, og enhver tjeneste eller materiale, vi leverer på tjenesterne, efter eget skøn uden forudgående varsel. Vi er ikke erstatningsansvarlige, hvis hele eller en del af tjenesterne ikke er til rådighed til enhver tid, eller i ethvert tidsrum. Fra tid til anden kan vi begrænse adgangen for brugere til nogle dele af tjenesterne eller alle tjenesterne, herunder registrerede brugere.

Du er ansvarlig for:

  • At træffe alle nødvendige foranstaltninger, for at du kan få adgang til tjenesterne.
  • Sikre, at alle personer, der får adgang til tjenesterne via din internetforbindelse, er opmærksomme på disse betingelser og overholder dem.

For at få adgang til tjenesterne eller nogle af de ressourcer, som de tilbyder, kan du blive bedt om at tilvejebringe visse registreringsoplysninger eller andre oplysninger. Det er en betingelse for din brug af tjenesterne, at alle de oplysninger, som du tilvejebringer på tjenesterne, er rigtige, aktuelle og fuldstændige. Du accepterer, at alle oplysninger, som du tilvejebringer for at tilmelde dig tjenesterne eller på anden måde, herunder men ikke begrænset til gennem brugen af interaktive funktioner på tjenesterne, er underlagt disse betingelser, og du giver dit samtykke til alle handlinger, som vi foretager med hensyn til dine oplysninger i overensstemmelse med disse vilkår.

Hvis du vælger eller forsynes med et brugernavn, en adgangskode eller eventuelle andre oplysninger som led i vores sikkerhedsprocedurer, skal du behandle sådanne oplysninger som fortrolige, og du må ikke videregive oplysningerne til andre personer eller enheder. Du anerkender også, at din konto er personlig for dig og accepterer ikke at give nogen anden person adgang til tjenesterne eller dele deraf ved hjælp af dit brugernavn, din adgangskode eller andre sikkerhedsoplysninger. Du accepterer omgående at underrette os om eventuel uautoriseret adgang til eller brug af dit brugernavn eller din adgangskode eller ethvert andet brud på sikkerheden. Du accepterer også at sikre, at du logger ud af din konto i slutningen af ​​hver session. Du skal udvise særlig omhu, når du åbner din konto fra en offentlig eller delt computer, således at andre ikke kan se eller registrere din adgangskode eller andre personoplysninger.

Vi kan deaktivere eventuelt brugernavn, adgangskode eller anden identifikator, uanset om valgt af dig eller tilvejebragt af os, til enhver tid efter eget skøn af enhver eller ingen årsag, herunder, hvis du efter vores skøn har overtrådt enhver bestemmelse i disse vilkår.

Intellektuelle ejendomsrettigheder

Harman International Industries, Incorporated (og dets licensgivere) ejer alle tjenester og Harman-indhold, der er beskyttet af amerikansk og international ophavsret, varemærke, patent, handelshemmelighed og andre love vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder og ejendomsrettigheder. Vi forbeholder os alle rettigheder i og til Harman-indholdet. Undtagen som udtrykkeligt tildelt dig i henhold til disse vilkår, tildeler vi dig ikke eventuel rettighed, adkomst eller interesse i eller til nogen del af Harman-indholdet.

Du må ikke kopiere, gengive, udgive, distribuere, transmittere, formidle, vise, udstille, redigere, ændre eller skabe afledte værker fra, eller på nogen måde udnytte nogen del af, Harman-indholdet. Du må ikke indramme eller bruge indramningsteknikker til at omslutte vores varemærke, logo eller andre ejendomsretligt beskyttede oplysninger. Du må ikke bruge eventuelle metatags eller anden "skjult tekst" ved hjælp af vores navn eller varemærker. Du må ikke slette, fjerne eller på anden måde ændre eventuel meddelelse om ophavsret, varemærke eller anden meddelelse om ejendomsret, der vises i eller på Harman-indhold. Du må ikke gøre noget for at begrænse eller forstyrre vores rettigheder i og til Harman-indholdet på nogen måde, eller bringe vores rettigheder i og til Harman-indholdet i fare. Du accepterer ikke at skildre os, vores produkter eller tjenesterne på en falsk, vildledende, nedsættende eller anden fornærmende måde. Vi forbeholder os eneret til efter eget skøn at indgive krav mod tredjeparter for krænkelse eller misbrug af vores intellektuelle ejendomsrettigheder i Harman-indholdet. Tjenesterne kan indeholde Harman-indhold, der ejes eller licenseres af tredjeparter.  Alle begrænsninger angivet i disse betingelser gælder ligeledes for alt Harman-indhold, der ejes eller licenseres af tredjeparter.

Vores navn, vilkårene, logoer, varemærker og alle relaterede navne, logoer, produkt- og servicenavne, designs og slogans er vores varemærker (eller vores associerede selskabers eller licensgiveres varemærker). Du må ikke bruge sådanne mærker uden vores forudgående skriftlige tilladelse.  Alle andre navne, logoer, produkt- og servicenavne, designs og slogans på tjenesterne er varemærker tilhørende deres respektive ejere.

Licensbevilling

Med forbehold for begrænsningerne i disse betingelser kan du bruge tjenesterne til din personlige, ikke-kommercielle brug. Du må ikke, og du skal ikke hjælpe eller bede eventuel tredjeperson om, at: (i) udtrække, adskille, fjerne eller på anden måde kopiere Harman-indholdet (ii) demontere, dekompilere, foretage reverse engineering af eller på anden måde konvertere enhver del af Harman-indholdet til kildekode eller anden form, der kan tydes af andre personer, (iii) tilpasse, ændre eller skabe et afledt værk af Harman-indholdet, (iv) distribuere, behæfte, lease, udleje, sælge, transmittere, overføre eller på anden måde afhænde Harman-indholdet helt eller delvist, eller (v) bruge Harman-indholdet til ethvert andet formål.

Hvis du udskriver, kopierer, ændrer, downloader eller på anden måde bruger eller giver en anden person adgang til enhver del af tjenesterne i strid med betingelserne, ophører din ret til at bruge tjenesterne omgående, og du skal efter vores valg, returnere eller tilintetgøre eventuelle kopier af de materialer, som du har lavet. Ingen rettighed, adkomst eller interesse i eller til tjenesterne eller ethvert indhold på tjenesterne overføres til dig, og vi forbeholder os alle rettigheder, der ikke udtrykkeligt er tildelt. Enhver brug af tjenesterne, der ikke udtrykkeligt er tilladt i henhold til disse betingelser, er et brud på disse betingelser og kan krænke ophavsret, varemærke- og andre love.  

Forbudte anvendelser

Du skal kun bruge tjenesterne til lovlige formål og i overensstemmelse med disse betingelser. Du accepterer ikke at bruge tjenesterne:

  • På nogen måde, der krænker eventuel gældende føderal, statslig, lokal eller international lovgivning eller forordning (herunder, uden begrænsning, enhver lovgivning vedrørende eksport af data eller software til og fra USA eller andre lande).
  • Med det formål at udnytte, skade eller forsøge at udnytte eller skade mindreårige på nogen måde ved at udsætte dem for upassende indhold, bede om personligt identificérbare oplysninger eller på anden måde.
  • Til at sende, bevidst modtage, uploade, downloade, bruge eller genbruge materialer, der ikke overholder disse betingelser.
  • Til at transmittere eller foranledige afsendelse af enhver form for annoncering eller reklamemateriale uden vores forudgående skriftlige samtykke, herunder eventuel "junk mail", "kædebreve", "spam" eller enhver anden lignende opfordring.
  • Til at udgive dig for at være, eller forsøge at udgive dig for at være, os, enhver af vores medarbejdere, en anden bruger eller enhver anden person eller enhed (herunder uden begrænsning ved at bruge e-mailadresser eller skærmnavne, der er forbundet med enhver af ovenstående).
  • Til at udvise enhver anden adfærd, der begrænser eller hæmmer enhver persons brug eller nydelse af tjenesterne, eller, som fastslået af os, kan skade os eller vores brugere eller udsætte dem for erstatningsansvar.

Derudover accepterer du, at du ikke vil:

  • Bruge tjenesterne på en måde, der kan deaktivere, overbelaste, beskadige eller forringe tjenesterne eller forstyrre enhver anden parts brug af tjenesterne, herunder deres evne til at deltage i aktiviteter i realtid gennem tjenesterne.
  • Bruge nogen form for robot, spider eller andre automatiske enheder, processer eller midler til at få adgang til tjenesterne til noget formål, herunder overvågning eller kopiering af ethvert materiale på tjenesterne.
  • Bruge en manuel proces til at overvåge eller kopiere noget materiale på tjenesterne eller til ethvert andet uautoriseret formål uden vores forudgående skriftlige samtykke.
  • Bruge enhver enhed, software eller rutine, der forstyrrer tjenesternes funktionsdygtighed.
  • Indføre nogen form for vira, trojanske heste, orme, logiske bomber eller andet materiale, der er ondsindet eller teknologisk skadeligt.
  • Forsøge at få uautoriseret adgang til, forstyrre, beskadige eller afbryde enhver del af tjenesterne, den server, hvorpå tjenesterne opbevares, eller enhver server, computer eller database, der er forbundet til tjenesterne.
  • Angribe tjenesterne via et denial-of-service-angreb eller et distribueret denial-of-service-angreb.
  • Forsøge på anden måde at forstyrre tjenesternes funktionsdygtighed.

Dit indhold

Tjenesterne kan give dig mulighed for at opslå, indsende, udgive, vise eller transmittere dit indhold til andre brugere (samlet benævnt "opslå") på eller gennem tjenesterne. Du accepterer at overholde og følge følgende regler i forbindelse med at opslå indlæg:

  • Du må ikke opslå noget indhold, der indeholder oplysninger, som er falske, vildledende, unøjagtige og svigagtige, eller som fremmer ulovlig aktivitet.
  • Du må ikke anmode om nogen personoplysninger fra andre brugere af tjenesterne.
  • Du må ikke opslå indhold eller oplysninger, der er i strid med nogen lovgivning.
  • Du må ikke fornærme eller udskælde andre brugere af tjenesterne. Du må ikke opslå indhold, der er stødende, injurierende, ærekrænkende, uanstændigt, skadeligt, chikanerende, truende, hadefuldt, misbrugende, vulgært, obskønt, pornografisk eller seksuelt eksplicit.
  • Du må kun opslå konstruktive oplysninger. Du må ikke skrive rygter om os, vores produkter eller nogen anden person eller enhed.
  • Du må ikke opslå oplysninger, som du ikke ejer eller kontrollerer alle rettigheder til. Du er ansvarlig for alt indhold, som du opslår.

Dit indhold, som du opslår på tjenesterne, betragtes som ikke-fortroligt og ikke-ejendomsretligt beskyttet. Ved at opslå dit indhold på tjenesterne tildeler du os og vores associerede selskaber, vores tredjepartstjenesteudbydere og vores detailpartnere og enhver person, der handler på vores eller deres vegne (samlet og inklusive os, benævnt "licenserede parter") en evigvarende, ikke-eksklusiv, ikke-tilbagekaldelig, royaltyfri, fuldt betalt, verdensomspændende ret til at tilpasse, ændre, skabe afledte værker af, fremvise, distribuere, videregive, underlicensere, overdrage, bruge og kommercialisere dit indhold på enhver måde og i ethvert medium uden forpligtelser over for dig. Din brug af tjenesterne udgør dit samtykke til at give os tilladelse til at bruge og opbevare dit indhold.

Hvis dit indhold indeholder personoplysninger, behandler vi sådanne personoplysninger i overensstemmelse med vores databeskyttelsespolitik.

Du erklærer og garanterer hermed, at (i) du ejer alle rettigheder i og til dit indhold, (ii) du har tilladelse fra alle personer, der vises i dit indhold, til at tildele de rettigheder, der tildeles heri, (iii) du er over 18 år, og (iv) de licenserede parters brug af dit indhold som beskrevet heri vil ikke krænke nogen tredjeparts rettigheder eller nogen lov. Du fritager og accepterer hermed at holde de licenserede parter skadesløse for ethvert ansvar forbundet med de licenserede parters brug af dit indhold.

Du forstår og anerkender, at du er ansvarlig for dit indhold, og du, ikke vi, har det fulde ansvar for et sådant indhold, herunder dets lovlighed, pålidelighed, nøjagtighed og hensigtsmæssighed. Vi kan ikke og forpligter os ikke til at gennemse alt materiale, før det slås op på tjenesterne, og kan ikke sikre hurtig fjernelse af uanstændigt materiale, efter at det er blevet slået op. Vi har intet erstatningsansvar eller ansvar over for nogen for ydeevne eller manglende ydeevne af aktiviteterne beskrevet i disse betingelser.

Socialt medieopslag 

Ved at opslå og overføre indhold til sociale mediewebsteder, som du har tagget med vores varemærker og hashtags, giver du os tilladelse til at søge efter dine hashtaggede opslag ("socialt medieopslag"). Vi kan kontakte dig direkte, enten offentligt eller privat, gennem den sociale medieplatform, hvorpå det sociale medieopslag var placeret, og anmode om din tilladelse til at bruge det sociale medieopslag. Hvis du giver os tilladelse som beskrevet i den anmodning, vi fremsætter, tildeler du de licenserede parter den samme rettighed og fremsætter de samme erklæringer og giver de samme garantier for det sociale medieopslag, som du ville med dit indhold. Du fritager og accepterer hermed at holde de licenserede parter skadesløse for ethvert ansvar, der på nogen måde er forbundet med de licenserede parters brug af dit sociale medieopslag.

Vores brug af dine personoplysninger fra dit sociale medieopslag vil overholde vores databeskyttelsespolitik.

Overvågning og håndhævelse; opsigelse

Vi kan:

  • Fjerne eller nægte at opslå dit indhold af enhver eller ingen årsag efter vores eget skøn.
  • Træffe enhver foranstaltning mht. dit indhold, som vi finder nødvendig eller passende efter vores skøn, herunder hvis vi mener, at dit indhold overtræder disse betingelser, krænker eventuel intellektuel ejendomsrettighed eller anden rettighed tilhørende enhver person eller enhed, bringer brugere af tjenesten eller offentlighedens sikkerhed i fare, eller potentielt kunne udsætte os for erstatningsansvar.
  • Videregive din identitet eller andre oplysninger om dig til eventuel tredjepart, der hævder, at materiale opslået af dig overtræder deres rettigheder, herunder deres intellektuelle ejendomsrettigheder eller deres ret til privatlivets fred.
  • Indlede retlige tiltag herunder uden begrænsning underretning af retshåndhævende myndigheder for eventuel ulovlig eller uautoriseret brug af tjenesterne.
  • Opsige eller suspendere din adgang til hele eller en del af tjenesterne af enhver eller ingen årsag herunder uden begrænsning enhver overtrædelse af disse vilkår. 

Uden at begrænse det foregående kan vi samarbejde fuldt ud med enhver retshåndhævende myndighed eller retskendelse, der anmoder os om eller pålægger os at videregive identiteten af, eller andre oplysninger om, enhver person, der opslår ethvert materiale på eller gennem tjenestene. DU FRITAGER OG HOLDER OS OG VORES ASSOCIEREDE SELSKABER, LICENSTAGERE OG TJENESTEUDBYDERE SKADESLØSE FOR ETHVERT KRAV, SOM FØLGE AF ETHVERT RETLIGT TILTAG INDLEDT AF OS ELLER ENHVER AF DE FOREGÅENDE PARTER I FORBINDELSE MED ELLER SOM FØLGE AF VORES EFTERFORSKNING OG FRA ETHVERT RETLIGT TILTAG, DER INDLEDES SOM KONSEKVENS AF EFTERFORSKNING UDFØRT AF ENTEN OS ELLER SÅDANNE PARTER ELLER RETSHÅNDHÆVENDE MYNDIGHEDER. 

​Troværdighed af opslåede oplysninger

Oplysningerne, herunder Harman-indhold, der præsenteres på eller gennem tjenesterne, stilles udelukkende til rådighed til generelle oplysningsformål.

Vi fraskriver os enhver erstatningspligt og ethvert ansvar, der opstår som følge af enhver tillid udvist til sådanne materialer af dig eller enhver anden besøgende på tjenesterne, eller af enhver, der kan blive informeret om ethvert indhold på tjenesterne.

Tjenesterne kan indeholde indhold leveret af tredjeparter, herunder materiale leveret af andre brugere, bloggere og tredjepartslicensgivere, syndikatorer, aggregatorer og/eller rapporteringstjenester. Alle udtalelser og/eller meninger, der er udtrykt i disse materialer, og alle artikler og svar på spørgsmål og andet indhold, ud over det indhold, som vi leverer, er udelukkende meninger fra den person eller enhed, der leverer disse materialer, og er udelukkende deres ansvar. Disse materialer afspejler ikke nødvendigvis vores mening. Vi er ikke ansvarlige eller erstatningspligtige over for dig eller nogen tredjepart for indholdet eller nøjagtigheden af ​​noget materiale, der leveres af nogen tredjeparter.

Ændringer til tjenesterne

Vi kan opdatere indholdet på tjenesterne, herunder Harman-indhold, fra tid til anden, men deres indhold er ikke nødvendigvis fuldstændigt eller ajourført. Ethvert materiale på tjenesterne kan være forældet på et givent tidspunkt, og vi er ikke forpligtede til at opdatere et sådant materiale.  

Links til tjenesterne og sociale mediefunktioner

Du kan linke til vores startside, forudsat at du gør det på en måde, der er rimelig og lovlig og ikke skader vores omdømme eller udnytter det, men du må ikke oprette et link på en sådan måde, at du giver indtryk af nogen form for tilhørsforhold eller godkendelse fra vores side uden vores udtrykkelige skriftlige samtykke.

Tjenesterne kan indeholde visse sociale mediefunktioner, der gør det muligt for dig at:

  • Linke fra dine egne eller visse tredjepartswebsteder til bestemt indhold på tjenesterne.
  • Sende e-mails eller andre meddelelser med bestemt indhold, eller links til bestemt indhold, på tjenesterne.
  • Foranledige, at begrænsede dele af indhold på tjenesterne vises eller virker til at blive vist på dine egne eller bestemte tredjepartswebsteder.

Du skal udelukkende bruge disse funktioner som angivet og udelukkende i forbindelse med indholdet, som disse funktioner vises med, og ellers i overensstemmelse med eventuelle yderligere vilkår og betingelser, som vi tilvejebringer for sådanne funktioner. Med forbehold af ovenstående skal du ikke:

  • Oprette et link fra noget websted, der ikke ejes af dig.
  • Foranledige at tjenesterne eller dele af dem vises, eller lader til at blive vist, via for eksempel indramning, dybe links eller inline-links på et hvilket som helst andet websted.
  • Linke til nogen del af tjenesterne udover startsiden.
  • Foretage nogen handling mht. materialerne på tjenesterne, der er uforenelig med enhver anden bestemmelse i disse vilkår.

De tjenester, hvorfra du linker, eller hvorpå du gør indhold tilgængeligt, skal i alle henseender overholde disse vilkår.

Du accepterer at samarbejde med os om at få enhver uautoriseret indramning eller uatoriserede links til omgående at ophøre. Vi kan tilbagetrække tilladelse til at linke uden varsel.

Vi kan deaktivere alle eller enhver social mediefunktion og ethvert link til enhver tid uden varsel efter vores skøn.

Links fra tjenesterne

Hvis tjenesterne indeholder links til andre websteder og ressourcer, der leveres af tredjeparter, er disse links kun for din bekvemmelighed.  Vi har ingen kontrol over indholdet af de pågældende websteder eller ressourcer, og accepterer intet ansvar for dem eller for noget tab eller nogen skade, der måtte opstå som følge af din brug af dem. Hvis du beslutter dig for at bruge ethvert af de tredjepartswebsteder, der er linket til tjenesterne, gør du det helt på egen risiko og underlagt brugsvilkårene for sådanne tredjepartswebsteder.

Geografiske begrænsninger

Vi har hjemsted i Connecticut, USA, med teams i forskellige dele af verden. Vi hævder ikke, at tjenesterne eller eventuelt Harman-indhold er tilgængeligt eller passende uden for USA. Adgang til tjenesterne er muligvis ikke lovligt for visse personer eller i visse lande. Hvis du får adgang til tjenesterne uden for USA, forstår du, at eventuelle oplysninger, herunder personoplysninger, som du sender til os, eller som vi indsamler fra dig, bliver indsamlet fra og opbevaret i enten USA eller hvor vores teams befinder sig.

Vores brug og opbevaring af oplysninger

Vi kan fastlægge standardpraksisser og begrænsninger vedrørende brugen af ​​tjenesterne, herunder typen af brugergenereret ​​indhold, der tillades på tjenesterne, det maksimale antal dage brugeroprettet indhold vises, er tilgængeligt eller opbevares af os, eller det maksimale antal e-mails, som en konto kan sende eller modtage, og den maksimale diskplads, der tildeles hver enkelt slutbruger. Vi har intet erstatningsansvar for opbevaringen eller sletningen af indhold, der opretholdes af tjenesterne eller på anden måde tilvejebringes af dig for os gennem brug af tjenesterne. Vi kan ændre brugen og opbevaringen af indhold og oplysninger fra tid til anden i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Garantifraskrivelse

DIN BRUG AF TJENESTERNE, DERES INDHOLD OG EVENTUELLE TJENESTER ELLER GENSTANDE, DER OPNÅS GENNEM TJENESTERNE, SKER PÅ EGEN RISIKO. TJENESTERNE, DERES INDHOLD OG ENHVER TJENESTE ELLER GENSTAND, DER ERHVERVES GENNEM TJENESTERNE, LEVERES "SOM BESET" OG "SOM TILGÆNGELIG", UDEN NOGEN GARANTIER AF NOGEN ART. UNDTAGEN SOM FORBUDT VED LOV FRASKRIVER VI OS ALLE GARANTIER AF ENHVER ART, UANSET OM UDTRYKKELIGE ELLER STILTIENDE, LOVBESTEMTE ELLER PÅ ANDEN MÅDE, HERUNDER, MEN IKKE BEGRÆNSET TIL, STILTIENDE GARANTIER FOR SALGBARHED OG EGNETHED TIL ET BESTEMT FORMÅL OG IKKE-KRÆNKELSE. VI FREMSÆTTER INGEN ERKLÆRINGER ELLER GIVER NOGEN GARANTI MED HENSYN TIL FULDSTÆNDIGHEDEN, SIKKERHEDEN, PÅLIDELIGHEDEN, KVALITETEN, NØJAGTIGHEDEN ELLER TILGÆNGELIGHEDEN AF TJENESTERNE. VI FREMSÆTTER INGEN ERKLÆRINGER ELLER GIVER NOGEN GARANTI FOR, AT TJENESTERNE, DERES INDHOLD ELLER EVENTUELLE TJENESTER ELLER GENSTANDE, DER ERHVERVES GENNEM TJENESTERNE, VIL VÆRE NØJAGTIGE, PÅLIDELIGE, FEJLFRI ELLER UFORSTYRREDE, AT FEJL VIL BLIVE RETTET, AT TJENESTERNE ELLER SERVEREN, DER GØR DEM TILGÆNGELIGE, ER FRI FOR VIRA ELLER ANDRE SKADELIGE KOMPONENTER ELLER AT TJENESTERNE ELLER INDHOLDET PÅ ANDEN MÅDE VIL OPFYLDE DINE BEHOV ELLER FORVENTNINGER.

Oplysningerne, der præsenteres på eller gennem tjenesterne, stilles udelukkende til rådighed til generelle oplysningsformål. Vi fraskriver os enhver erstatningspligt og ethvert ansvar, der opstår som følge af enhver afhængighed af sådanne materialer af dig eller eventuelle andre brugere af tjenesterne, eller af enhver, der kan blive informeret om ethvert indhold på tjenesterne.

Tjenesterne kan indeholde indhold fra tredjeparter, herunder materialer leveret af andre brugere, bloggere og tredjepartslicensgivere, syndikatorer, aggregatorer eller rapporteringstjenester. Alle udtalelser og meninger, der er udtrykt i disse materialer og alle artikler og svar på spørgsmål og andet indhold, ud over det indhold, som vi leverer, er udelukkende meninger fra den person eller enhed, der leverer disse materialer, og er udelukkende deres ansvar. Disse materialer afspejler ikke nødvendigvis vores mening. Vi er ikke ansvarlige eller erstatningspligtige over for dig eller nogen tredjepart for indholdet eller nøjagtigheden af ​​noget materiale, der leveres af nogen tredjepart. 

OVENNÆVNTE PÅVIRKER IKKE NOGEN GARANTIER, DER IKKE KAN UDELUKKES ELLER BEGRÆNSES I HENHOLD TIL GÆLDENDE LOVGIVNING.

Ansvarsbegrænsning

UNDER INGEN OMSTÆNDIGHEDER VIL VI, VORES ASSOCIEREDE SELSKABER ELLER LICENSGIVERE, TJENESTEUDBYDERE, MEDARBEJDERE, AGENTER, FUNKTIONÆRER ELLER DIREKTØRER VÆRE ERSTATNINGSANSVARLIGE FOR SKADESERSTATNINGER AF NOGEN ART I HENHOLD TIL ENHVER RETSTEORI, DER OPSTÅR SOM FØLGE AF ELLER I FORBINDELSE MED DIN BRUG ELLER MANGLENDE EVNE TIL AT BRUGE, TJENESTERNE, EVENTUELLE WEBSTEDER, DER LINKER TIL DEM, HARMAN-INDHOLD ELLER INDHOLDET AF ANDRE WEBSTEDER ELLER EVENTUELLE TJENESTER ELLER GENSTANDE, DER OPNÅS GENNEM TJENESTERNE ELLER SÅDANNE ANDRE WEBSTEDER, HERUNDER EVENTUELLE DIREKTE, INDIREKTE, SÆRLIGE, HÆNDELIGE, FØLGE- ELLER PØNALT BEGRUNDEDE SKADESERSTATNINGER, HERUNDER, MEN IKKE BEGRÆNSET TIL, PERSONSKADE, SVIE OG SMERTE, FØLELSESMÆSSIG BELASTNING, TAB AF INDTÆGTER, TAB AF FORTJENESTE, TAB AF FORRETNING ELLER FORVENTEDE BESPARELSER, BRUGSTAB, TAB AF GOODWILL, TAB AF DATA, HVAD ENTEN DET SKYLDES SKADEVOLDENDE HANDLINGER (HERUNDER UAGTSOMHED), KONTRAKTBRUD ELLER PÅ ANDEN MÅDE, SELV OM DET VAR FORUDSIGELIGT.MEN HVIS VI FINDES ERSTATNINGSANSVARLIGE FOR NOGEN SKADE ELLER TAB, DER PÅ NOGEN MÅDE ER FORBUNDET MED DIN BRUG AF TJENESTERNE ELLER HARMAN-INDHOLD, VIL VORES ERSTATNINGSANSVAR IKKE OVERSTIGE 100,00 USD.

OVENNÆVNTE BERØRER IKKE NOGET ERSTATNINGSANSVAR, DER IKKE KAN UDELUKKES ELLER BEGRÆNSES I HENHOLD TIL GÆLDENDE LOVGIVNING.

Skadesløsholdelse

Du accepterer at forsvare, fritage og skadesløsholde os, vores moderselskab, aktionærer, associerede selskaber, licensgivere og tjenesteudbydere og vores og deres respektive funktionærer, direktører, medarbejdere, kontrahenter, agenter, licensgivere, leverandører, efterfølgere og erhververe fra og mod eventuelle krav, erstatningsansvar, skadeserstatninger, domme, tildelinger, tab, omkostninger, udgifter eller gebyrer (herunder rimelige advokatsalærer), der opstår som følge af eller relateret til din overtrædelse af disse vilkår eller din brug af tjenesterne, herunder, men ikke begrænset til, dit indhold, enhver brug af Harman-indhold, -tjenester og –produkter, andet end som udtrykkeligt tilladt i disse vilkår eller din brug af eventuelle oplysninger, der er indsamlet fra tjenesterne. Denne forpligtelse vil overleve opsigelsen eller ændring af disse vilkår.

Lovvalg og jurisdiktion 

Disse brugsbetingelser reguleres af, og skal fortolkes i overensstemmelse med, lovgivningen i staten New York uden hensyntagen til eventuelle lovkonfliktregler. Enhver kontrovers eller krav, der opstår som følge af eller relateret til disse brugsbetingelser eller tjenesterne, skal afgøres ved voldgift i overensstemmelse med American Arbitration Associations voldgiftsregler og skal afvikles af en voldgiftsmand udvalgt af de berørte parter i voldgiften. Voldgiftsstedet er Borough of Manhattan, New York.  Voldgiftsmandens afgørelse vil være endelig og bindende. Afgørelse afsagt af voldgiftsmændene kan med henblik på domfældelse indbringes for enhver domstol med jurisdiktion.  Parterne giver afkald på enhver ret til at appellere voldgiftskendelsen i det omfang, der lovligt kan gives afkald på en ret til appel. Hver part bevarer retten til at søge retshjælp: (a) til at pålægge voldgift, (b) til at opnå midlertidige beskyttelsesforanstaltninger i afventning af voldgift, og (c) til at håndhæve voldgiftsmændenes afgørelse, herunder den endelige voldgiftskendelse. Den vindende part i voldgiften har ret til at modtage refusion for sine rimelige udgifter, herunder advokatsalærer, der afholdes i forbindelse hermed.

Ingen gruppesøgsmål

Du må kun løse tvister med os på individuelt grundlag og må ikke indgive et krav som en sagsøger eller som del i et gruppe-, konsolideret eller repræsentativt søgsmål.

Begrænsning på tid til at indgive krav

ENHVER SØGMÅLSGRUND ELLER ETHVERT KRAV, SOM DU MÅTTE HAVE SOM FØLGE AF ELLER I FORBINDELSE MED DISSE VILKÅR ELLER TJENESTERNE, SKAL INDLEDES INDEN FOR ET (1) ÅR EFTER SØGSMÅLSGRUNDEN OPSTÅR, ELLERS VIL EN SÅDAN SØGSMÅLSGRUND ELLER KLAGE AFVISES PERMANENT.

Afkald og vilkårenes uafhængighed

Vores undladelse af at håndhæve eller udøve ethvert af ​​disse vilkår er ikke et afkald på det pågældende afsnit. Hvis en bestemt betingelse ikke kan håndhæves, vil den pågældende betingelses manglende retskraft ikke berøre de andre betingelser.

Hele aftalen

Disse betingelser, databeskyttelsespolitikken, salgsbetingelserne og eventuelle yderligere betingelser udgør den eneste og hele aftalen mellem dig og os med hensyn til tjenesterne, og erstatter alle tidligere og samtidige forståelser, aftaler, erklæringer og garantier, både skriftlige og mundtlige, med hensyn til tjenesterne.

Meddelelse om krænkelseskrav

Hvis du mener, at dit arbejde/værk er blevet uretmæssigt kopieret og slået op på tjenesterne, bedes du oplyse dit navn, adresse, telefonnummer, e-mailadresse, en fysisk eller elektronisk gengivelse af din underskrift, en beskrivelse af dit ophavsretligt beskyttede arbejde/værk, en beskrivelse af placeringen af ​​dit ophavsretligt beskyttede arbejde/værk på tjenesterne, og en erklæring fra dig, under straf for mened, om at ovenstående oplysninger er nøjagtige, og at du er ejeren af ​​ophavsretten eller på anden måde har tilladelse til at handle på vegne af ejeren af ​​ophavsretten.

Dine kommentarer og bekymringer

Du kan meddele os skriftligt om eventuelt upassende indhold. Vi vil bestræbe os på i god tro at undersøge alle påstande om upassende indhold, der overtræder betingelserne, men vi hverken erklærer eller garanterer, at vi foretager nogen handling i forbindelse dermed.

Meddelelser om klager

Send alle juridiske meddelelser vedrørende disse betingelser til:

Harman International Industries, Incorporated

400 Atlantic Street, 15th Floor

Stamford, CT 06901, USA

Attn: Legal Department

+1 203 328-3500

Tak for din brug af tjenesterne.

Fandt du ikke den hjælp du søgte?

Ring til os

Ring til os

Tal med en produktekspert
Ring til os nu: +45 32712498

Mandag - Fredag - 09:00 - 17:00
Lørdag - Søndag - 10:00 - 15:00

Send en e-mail til os

Send en e-mail til os

Vi er her mandag til søndag

Vi besvarer dine spørgsmål så hurtigt som muligt

Send en e-mail til os
Chat med os

Chat med os

Chat på engelsk:
Mandag - Fredag - 09:00 - 17:00
Lørdag - Søndag - 10:00 - 15:00